Annuum ved Klinisk Institut
På Klinisk Institut er der oprettet en pulje, hvor der kan søges annuum. Der kan søges op til 10.000 kr. pr. ansøgning. Det er muligt at søge mere end én gang.
Retningslinjer for annuum
For at få tildelt annuum skal denne blanket udfyldes, hvor det skal fremgå hvor meget der søges og til hvilket formål. Blanketten sendes til Klinisk Institut via inst.klinisk.oekon@dcm.aau.dk
Annuum kan kun søges i perioden 1/1.-1/11.
Følgende har mulighed for at søge annuum:
- Professorer med minimum 50 % ansættelse ved instituttet
- Kliniske professorer
Annuum relaterer sig til ansættelsens funktioner som forsker, vejleder og underviser ved instituttet og kan derfor anvendes til formål, som understøtter disse funktioner. Eksempler på relevante udgifter, der kan dækkes af annuum, kan være:
- Rejseudgifter i forbindelse med kongresser, konferencer, seminar
- Indkøb af udstyr – i forbindelse med indkøb af udstyr skal Region Nordjyllands eller Aalborg Universitets indkøbsaftaler benyttes
- Brugeradgange, software mv. i forbindelse med konkret forskningsarbejde
- Dækning af udgifter for ph.d.-studerende som man er vejleder for
- Laboratorievarer
- Bøger
Annuum administreres af Klinisk Institut, og alle refusioner, bestillinger og andet skal gå her igennem. De detaljerede procedurer, retningslinjer og satser for rejser og udlæg er beskrevet på Økonomiafdelingens hjemmeside.
Bestilles der uden forudgående godkendelse fra Klinisk Institut, vil betaling/varemodtagelse blive afvist.
Udstyr indkøbt for Statens midler er Statens ejendom, og det gælder ligeledes, når indkøbet foregår for projektmidler. Derfor skal indkøbt og udleveret udstyr returneres til Klinisk Institut i tilfælde af, at ansættelsesforholdet ophører.
Vejledning til refusion af udgift
AAU er overgået til et nyt rejseafregningssystem – ERP Expense – der skal anvendes til afregning af udlæg og rejseudgifter for alle AAU ansatte.
Du kan tilgå systemvejledningerne på Økonomiafdelingens hjemmeside.
Du skal være på AAU’s netværk eller VPN for at kunne tilgå systemet, hvilket du kun kan fra en AAU PC eller en privat PC (dvs. ikke en RN PC).
AAU ITS (9940 2020) kan være behjælpelig med opsætning af multifaktorgodkendelse og installering af VPN, hvis der er brug for det. Du kan tilgå vejledninger her:
https://www.its.aau.dk/vejledninger/mfa
https://www.its.aau.dk/vejledninger/vpn
Kontakt
Er der spørgsmål til annuum kan der rettes henvendelse til inst.klinisk.oekon@dcm.aau.dk